Sommerens varme, solferier til syden, festivaler og studenterkørsel betyder for mange, at der i denne søde sommertid bliver knappet lidt flere bajere op og poppet flere vinflasker end sædvanligt.
Der er ikke noget galt i at drikke lidt alkohol i ny og næ. Lidt alkohol kan gøre os mere åbne og udadvendte i socialt lag, men allerede kort tid efter den første tår trænger alkoholen ind i hjernen, hvor den påvirker hjernens funktion.
Større mængder alkohol rammer alle hjernens primære signalstoffer, og det kan gå ud over din dømmekraft, væremåde og dine kropslige funktioner.
Påvirkningen af signalstofferne sker dog gradvist, fortæller alkoholforsker David Nutt.
»De fleste mennesker har ikke lyst til at blive rigtig fulde eller få tømmermænd, og hvis du holder dig til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, undgår du sandsynligvis begge de ting,« siger David Nutt, som er professor i neurofarmakologi ved Faculty of Medicine, Department of Brain Sciences på Imperial College London.
Med David Nutts hjælp har Videnskab.dk’s hjerneredaktion Brainstorm strikket en alkohol-guide sammen. Den kan du bruge til at orientere dig om, hvordan forskellige promiller påvirker din hjernes signalstoffer og din krop.
Guiden giver dig også en idé om, hvor meget mænd og kvinder med forskellig kropsvægt skal drikke for at opnå forskellige promiller, og hjælpe dig med at udregne din egen promille.
\ Sundhedsstyrelsens anbefalinger
David Nutt anbefaler at holde sit alkohol-forbrug inden for Sundhedstyrelsens anbefalinger.
Anbefalingerne lyder:
- Højst ti genstande om ugen
- Højst fire på samme dag
- Drik ikke alkohol, hvis du er under 18
Promille under 0,5: Alkoholen begynder at rumstere i hjernen
Når du tager den første tår alkohol, passerer alkohol-molekylerne fra mave-tarmsystemet over i blodet, og derfra når de til hjernen i løbet af fem minutter.
Annonce:
Det går hurtigt, fordi alkohol-molekylet er lille sammenlignet med andre molekyler som for eksempel koffein, morfin og hjernens naturlige signalstoffer.
I hjernen trænger alkoholen derfor også behændigt gennem den såkaldte blod-hjerne-barriere, der ligger som en membran rundt om hjernevævet og beskytter den fra udefrakommende uhensigtsmæssige stoffer.
Efter omkring 10 minutter mærker du alkoholens første effekt i hjernen. Her er det første signalstof, der bliver påvirket, GABA.
Alkoholen virker ved at påvirke receptorer på nervecellerne, så der bliver produceret mere GABA, fortæller David Nutt.
»Alkohol stimulerer dine GABA-receptorer, hvilket gør dig mere afslappet og social og mindre usikker,« lyder det fra professoren.
Du føler dig afslappet og munter
Når hjernen ikke er alkoholpåvirket, fungerer GABA på den måde, at det bremser overførslen af signalstoffer mellem nervecellerne og hæmmer hjernens aktivitet.
Derfor kaldes GABA populært for hjernens bremse.
Annonce:
Når alkohol øger produktionen af GABA, bremses hjerneaktiviteten yderligere, og det betyder, at hjernen sender færre signaler til kroppen, skriver David Nutt i bogen ‘Drink? The new science of alcohol + your health‘ fra 2020.
Det er derfor, du føler dig mere afslappet og rolig og måske også mindre ængstelig eller bekymret end ellers. Hjernens sender færre signaler – både til kroppen, men også rundt mellem forskellige hjerneregioner, der regulerer dine følelser.
Samtidig begynder du at blive mere munter og festlig. Det er fordi, alkoholen frigør endorfiner. Det er en type af hormoner, som dannes i hjernens hypofyse, en lille kirtel i bunden af hjernen, og som blandt andet begrænser vores evne til at føle smerte.
Hvor mange genstande svarer promillen til?
Det er ikke helt ligetil at regne ud, hvor mange pilsnere, der skal skænkes, eller hvor mange gin tonics, der skal skylles ned, før du opnår en bestemt promille.
»Hvor mange genstande man skal drikke for at opnå et bestemt promille afhænger af mange ting, for eksempel køn, vægt, muskelmasse og om man har en høj eller lav forbrænding,« skriver Ola Ekholm, der er forsker og seniorrådgiver ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, i en mail til Brainstorm.
Mænd vejer ofte mere og har typisk omkring 68 procent kropsvæske at fordele alkoholen i, mens kvinder som en tommelfingerregel består af 55 procent kropsvæske og altså har mindre kapacitet til at absorbere alkoholen.
Udover væske kan mad også absorbere alkoholen. Derfor afhænger din promille af, hvor meget mad, du har spist, inden du drikker alkohol. Det er derfor et godt råd at spise og drikke, før du drikker alkohol, så din promille ikke bliver for høj.
Desuden betyder det selvfølgelig noget, hvor stærk alkoholen er. En stærk drink med vodka på 40 procent gør dig mere fuld end øl med 5 procent alkohol. Det giver næsten sig selv.
Det har også indflydelse, hvor vant du er til alkohol, da den samme øl vil gøre dig hurtigere fuld, hvis du sjældent drikker alkohol.
Endelig bliver promillen også påvirket af, hvor hurtigt du drikker alkoholen. De fleste forbrænder omkring 0,15 promille i timen time, så det er en god idé at drikke langsomt. Så kan du holde promillen i skak.
Annonce:
\Læs mere
Promille mellem 0,5-1: Nu er du i godt humør
Din promille ligger nu over 0,5 og er så høj, at du i henhold til de danske trafikregler ikke må køre bil.
Det giver god mening, for din koordination bliver dårligere, du får en længere reaktionstid, du får problemer med at holde opmærksomheden på én ting og sværere ved at fokusere dit blik på dem, du snakker med.
Ikke en god cocktail, når man sidder bag rettet.
Alt det sker, fordi alkoholen ikke længere kun stimulerer GABA i lillehjernen, hvor muskelkoordinationen finder sted, men også bringer GABA’s modstykke i spil: Signalstoffet glutamat, fortæller David Nutt.
Hvor GABA kaldes hjernens bremse, har glutamat tilnavnet hjernens speeder, fordi det modvirker GABA’s sløvende effekt på hjerneaktiviteten – altså kommunikationen mellem dine nerveceller.
Problemet er bare, at alkoholen blokerer glutamat, så GABA kan bremse hjerneaktiviteten uforstyrret. Og når nervecellerne sender færre elektriske impulser til hinanden, bliver der sendt færre signaler fra hjernen til kroppen.
Resultatet bliver usikre og upræcise bevægelser, sløve øjenbevægelser og opmærksomhedsforstyrrelser.
»Glutamat påvirker også din dømmekraft og din hukommelse lidt,« forklarer David Nutt.
Du er højlydt og impulsiv
Alkoholen påvirker nu også hjernens dopamin-system.
Dopamin er et signalstof, der er involveret i motivation, belønning og afhængighed. Det fungerer sådan, at der bliver frigivet mere dopamin i hjernens ventrale tegmental-område (VTA), når du har udsigt til at få en belønning, som tidligere har givet dig nydelse.
Annonce:
I dette tilfælde er belønningen alkohol.
Når dopaminen bliver udløst ved udsigten til de våde varer, bliver du opløftet, snakkelysten og entusiastisk. Stoffet kan også gøre dig mere impulsiv og svække din dømmekraft, fortæller David Nutt.
Du er altså efterhånden reduceret til en højlydt, ukoordineret og ufokuseret fulderik med forringet dømmekraft.
Du er også i højt humør, for alkoholen øger også aktiviteten af hjernens serotonin-system, og den serotonin, der bliver produceret i hjernestammer, er blandt andet er forbundet med følelsen af lykke og veltilpashed.
Forskerne ved, at serotonin-niveauerne bliver påvirket af alkohol, fordi man har målt en øget mængde serotonin i blodet og urinen efter kun få genstande.
Serotonin spiller også en rolle i at få andre mennesker til at fremstå mere attraktive for dig, når du er fuld. Det er måske værd at være opmærksom på, bemærker David Nutt.
\Læs mere
Promille på 1,5: Kroppen vil af med alkoholen
Du er oppe at køre, fordi dit dopamin-niveau er forhøjet.
Dopamin bliver ikke kun udløst af alkohol, men af alle former for belønninger fra fysisk kontakt til lækker mad.
Men dopamin-produktionen stiger kun en smule, når du løber en tur, spiser en is eller kysser. Man ser en markant højere stigning hos folk, der bruger rusmidler – herunder alkohol.
Det er derfor, alkohol kan give dig en så intens følelse af velvære og rus, som kan føre til afhængighed. Dopamin er nemlig også involveret i din indlæring og hukommelse, så mindet om alkoholens rus vil drive dig til at opsøge alkohol igen.
»De fleste kan ikke stoppe med at drikke ved for eksempel seks genstande. De fortsætter til ti og 20, fordi dopamin-udløsning får dem til at ville have mere,« fortæller David Nutt.
Alkoholen påvirker nu hjernens glutamat-GABA balance så meget, at din koordinationsevne er helt til hundene. Måske falder du, eller vælter din øl, og du kan helt sikkert ikke bestå testen med at gå på en lige linje uden at slingre.
Det er også nu, der er så meget alkohol i dit blod, at kroppen sætter ind for at fjerne det indtrængende stof, så du ikke får en alkoholforgiftning. Alkoholen påvirker nemlig ikke kun serotonin-receptorer i din hjerne, men også i din mavesæk.
Når receptorerne i mavesækken bliver stimuleret, får det dig til at kaste op. Og det skal du egentlig være glad for, for det er kroppens måde at kæmpe imod den fare, du udsætter den for, siger David Nutt.
\ Denne artikel er en del af ‘Brainstorm’ -Videnskab.dk’s projekt om hjernen
I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.
I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.
Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Promille på 2: Stangstiv med risiko for blackout
Nu er din hukommelse efterhånden ret påvirket.
Forstyrrelsen af glutamat-produktionen kan give dig problemer med kortidshukommelsen, så du hele tiden gentager dig selv, siger David Nutt.
Du kan også få fragmenterede blackouts, hvor du ikke kan huske dele af aftenen dagen efter, eller et fuldstændigt blackout, hvor hele timer af aftenen går tabt i rusens tåger.
Forskere ved ikke præcis, hvorfor blackouts opstår, men det er klart, at processer i hippocampus – hjerneområdet, der er involveret i at danne, opbevare og hente nye minder – bliver forstyrret.
Glutamat er også indblandet. Som nævnt påvirker glutamat-signalstoffet hukommelsen.
Museforsøg viser, at alkohol ændrer bestemte glutamat-receptorer i musehjerner. Det øger produktionen af en bestemt type steroide hormoner, og de lægger en dæmper på kommunikationen mellem nervecellerne i hippocampus, så musene får blackout.
Derfor tror man, at mekanismen er den samme i mennesker.
Effekten af serotonin er nu så kraftig, at det begrænser din evne til at føle smerte. På det her stadie er det langt fra utænkeligt, at du vågner op med blå mærker på kroppen, fordi du har stødt ind i ting eller er faldt uden at have kunnet mærke smerten, da du var fuld.
\Læs mere
Promille på 3 og op: Bedøvet af alkohol
Du er nu næsten bedøvet af druk og kan ikke mærke smerte.
Hvis du fortsætter med at drikke, kan du blive bevidstløs og i værste fald miste livet.
»Alkohols effekt på de forskellige neurotransmittere er så gennemgribende, at det skaber problemer. Alkoholen stimulerer GABA, som sløver hjernen, men det kan sænke vejrtrækningen,« siger David Nutt, og fortsætter:
»Når glutamat er blokeret, kan det ikke modvirke GABA, og du har brug for glutamat for at holde de nerveceller, der kontrollerer åndedrættet, i gang. Hvis de ikke holdes i gang, kan du ikke trække vejret,« siger David Nutt.
Der er også en overhængende risiko for, at du falder og kommer alvorligt til skade, fordi din koordinationsevne er dårlig, eller at du vågner op med moralske tømmermænd, fordi din impulskontrol er svækket.
Fra 2010 til 2019 var der i alt 143 alkoholrelaterede dødsfald blandt unge 15 til 25-årige i Danmark, svarende til cirka 14 om året. Størstedelen af dødsfaldene skete som følge af ulykker. Det viser en rapport af Statens Institut for Folkesundhed fra 2021.
Med andre ord burde du nok være holdt op med at drikke for et stykke tid siden, og det er tid til at få dine venner til at hjælpe dig hjem i seng.
Få mere at vide om, hvordan du undgår tømmermænd
Hvis du vil vide mere om, hvordan du undgår tømmermænd og hvorfor, de opstår, kan du læse artiklen ‘Alt, hvad du bør vide om tømmermænd’ på Videnskab.dk.
Du kan også høre hele Brainstorm interview med David Nutt i Brainstorms podcast-episode ‘Hvorfor får man tømmermænd? Er alkohol mere usundt end cannabis? Førende rusmiddel-professor besvarer spørgsmål om alkohol og hjernen’ i afspilleren under artiklen.
Og så kan du jo have den her alkohol-guide i baghovedet næste gang, de våde varer kommer på bordet.